Elevate the power of your work
Få en GRATIS konsultation i dag!
Generativ AI skaber meget store datamængder. Hvordan kan du beskytte dem, samtidig med at du sikrer fuld overholdelse? Få indsigt og konkrete tips til at sørge for, at datastyringen i din virksomhed er sikker og i overensstemmelse med alle gældende regler.
Hver eneste dag er der nyheder i tv, radio og onlinemedier om generativ AI, dens muligheder for at transformere verden og den livlige debat om denne nye teknologi.
I vores online-webinar Generative AI and Information Governance: Venner eller fjender? diskuterede vores ekspertpanel de bekymringer, man taler om i forbindelse med brugen af generative AI-værktøjer. Generativ AI rejser en række bekymringer, især med hensyn til integritet, sikkerhed, styring og ægtheden af det genererede indhold. Vores panel undersøgte, hvad disse bekymringer betyder for fagfolk med ansvar for arkiver, informationshåndtering og informationsstyring.
Det er ikke muligt at komme uden om AI. Dine medarbejdere har sikkert allerede testet generativ AI, eller også vil de gøre det i den nærmeste fremtid. For at kunne håndtere udfordringerne kan det derfor være klogt at være proaktiv og indføre en politik for generativ AI. Denne politik bør integreres med virksomhedens eksisterende informationspolitik, og den skal kunne vejlede medarbejderne i korrekt brug.
To nøglekomponenter er afgørende for en effektiv politik for generativ AI. For det første bør den dække brugen af følsom eller beskyttet information i AI-værktøjer. Den information, der føres ind i en generativ AI, bruges til at træne AI-systemets sprogmodel og kan i nogle tilfælde blive offentligt tilgængelig. Derfor er det vigtigt at uddanne medarbejderne om de potentielle risici og juridiske konsekvenser ved at føre private eller beskyttede oplysninger ind i generative AI-værktøjer.
For det andet er det vigtigt at minde medarbejderne om, at man bør faktatjekke, validere og redigere AI-genereret indhold. Disse værktøjer leverer ofte forældede og upålidelige data, som desuden kan være partiske eller diskriminerende. Mange af de genererede oplysninger hentes fra online kilder, og derfor skal medarbejderne være opmærksomme på risikoen for krænkelse af ophavsret og plagiering.
Et effektivt tiltag kan være at indføre et system for hele organisationen, hvor man kan gøre opmærksom følsomt eller upassende indhold. Det giver en mere effektiv overvågning, og medarbejderne får konkrete eksempler på, hvad man bør undgå. For at styre AI-processerne bør man regelmæssigt gennemgå de data, der genereres fra AI, for at sikre, at de er nøjagtige, og for at forstå de mekanismer, der ligger bag algoritmerne.
Organisationer skal ikke kun fokusere på interne politikker for generativ AI. Man bør også se på sine eksterne aktiviteter som helhed, især hvordan leverandører og andre partnere bruger teknologierne.
Det er vigtigt at have en dialog med leverandører og partnere for at forstå, hvordan AI integreres i deres drift og processer, og hvilken indflydelse det kan have på jeres samarbejde. Derfor er det også meget vigtigt at få indsigt i potentielle partneres og leverandørers AI-politikker, før et samarbejde begynder.
Det kan være en fordel at oprette eller revidere leverandøraftaler, så de indeholder retningslinjer og forventninger i forbindelse med brugen af generativ AI-teknologi. Disse aftaler bør kræve, at udbyderne tydeligt oplyser, hvilke AI-værktøjer de anvender til at skabe indhold til din organisation, og hvordan de træffer passende foranstaltninger til at beskytte jeres information.
Generativ AI er i en ekstremt kraftig udvikling, og jo flere data der bliver tilgængelige til brug, desto hurtigere vil teknologien udvikle sig fremover. Derfor er det yderst vigtigt, at de informationsansvarlige i virksomheden nøje følger AI-udviklingen og er opmærksomme på fremskridtene inden for teknologien.
Mange lande er allerede begyndt at indføre lovgivning, der regulerer brugen af AI, og flere vil sandsynligvis følge efter. For eksempel har EU for nylig påbegyndt arbejdet med at fastlægge regler for virksomheders brug af AI, og Canada har allerede indført regler. Det vil sandsynligvis åbne døren for, at andre lande vedtager lignende bestemmelser. På samme måde er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle branchespecifikke regler, der er på vej. Selvom der ikke er offentliggjort regler endnu, tyder den stigende brug af AI på, at de kan være nært forestående.
Generativ AI er kommet for at blive. Brugen vil ikke falde, men snarere blive mere udbredt. Arkiv- og informationsansvarlige har tidligere skullet håndtere lignende udfordringer, da de udarbejdede politikker, procedurer og sikkerhedsforanstaltninger i forhold til sociale medier, onlinemeddelelser og andre nye teknologier.
Stor indflydelse betyder stort ansvar inden for dette område, så indflydelsen bør bruges klogt. Generativ AI vil fortsat have betydelig indflydelse på, hvordan indhold skabes, forbruges og distribueres. Derfor er det vigtigt at sikre, at din virksomheds information bliver ved med at være beskyttet og sikker.
Vil du vide mere om dette emne og andre områder inden for informationsstyring? Besøg vores ressourcecenter for at se on demand-webinaret Generative AI and Information Governance: Friends or Foes? eller andet indhold.
Anvendelse til nye formål, genbrug, genindvinding og gensalg af IT-aktiver hjælper til at nå målene om affaldsdeponering.
Fremskynd din digitale transformationsrejse i fem trin.
Iron Mountain er eksperter i informationsstyring og tilbyder helhedsløsninger for sikker og effektiv informationshåndtering. Læs mere her.
Få en GRATIS konsultation i dag!