Elevate the power of your work
Få en GRATIS konsultation i dag!
Bogføringsloven regulerer, hvor længe virksomheder skal gemme diverse dokumenter og bilag. Fra 1. juli 2024 blev der indført nye regler, der gør det nemmere at arkivere regnskaber digitalt.
Bogføring udgør en central del af enhver virksomheds drift. Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark er uanset ejer- eller hæftelsesforhold omfattet af bogføringspligten. Det er derfor vigtigt at håndtere og arkivere bogføringen korrekt for at undgå juridiske problemer og eventuelle bøder. For mange virksomheder er det dog en udfordring at vide præcis, hvor længe forskellige dokumenter skal opbevares. Her gennemgår vi, hvilke love der findes, og hvilke regler der gælder omkring arkivering af regnskab.
I Danmark reguleres bogføring og reglerne om arkivering primært af Bogføringsloven og Erhvervsstyrelsens retningslinjer. Ifølge Bogføringsloven er virksomheder forpligtet til at opbevare regnskabsmateriale i mindst fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Denne regel omfatter alle typer af bogføringsdokumenter, herunder fakturaer, kvitteringer og andre bilag.
Den 1. juli 2024 trådte nye danske bogføringsregler i kraft, som betyder, at virksomheder i regnskabsklasserne B, C og D skal digitalisere bogføringen. For personligt ejede virksomheder og visse foreninger træder reglerne først i kraft i 2026.
Dette indebærer, at registreringer samt købs- og salgsbilag nu skal opbevares i et digitalt bogføringssystem. Der findes dog visse undtagelser, såsom lønbilag, rejseafregninger, afskrivninger, samt kassestrimler fra et salgsregistreringssystem. Men uanset om dokumentet skal opbevares digitalt eller kan opbevares fysisk, skal din virksomhed fortsat sikre, at alt regnskabsmateriale opbevares på betryggende vis i mindst fem år.
Det betyder, at dokumenterne skal være tilgængelige, læsbare og sikrede mod tab og uautoriseret adgang i hele opbevaringsperioden.
Iron Mountain tilbyder en række tjenester, der gør det lettere for virksomheder at håndtere arkiveringen af deres regnskabsmateriale:
Det er vigtigt for alle virksomheder at have styr på og følge de danske love om, hvordan regnskabsmateriale skal opbevares. Med de nye regler er der mulighed for at overgå til en mere digital og effektiv dokumentstyring. Iron Mountain tilbyder en række tjenester, som hjælper virksomheder med at opnå og sikre overholdelse af Bogføringsloven og andre love såsom GDPR.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at håndtere din bogføring på en effektiv og sikker måde? Kontakt os, så vil en af vores eksperter vende tilbage til dig!
Ifølge Bogføringsloven skal kvitteringer opbevares i mindst fem år. Med de nye regler kan de opbevares elektronisk i stedet for fysisk. Dine fysiske kvitteringer kan derfor destrueres, når du har scannet eller fotograferet dem til digital opbevaring.
Alt regnskabsmateriale skal arkiveres i mindst fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Det betyder, at du kan destruere regnskabsmateriale fra 2018 i 2024.
Ældre regnskabsmateriale, som ikke længere behøver at opbevares ifølge loven, kan destrueres på en sikker måde. Iron Mountain tilbyder tjenester til sikker destruktion af dokumenter for at forhindre, at følsom information falder i de forkerte hænder.
Få en GRATIS konsultation i dag!